wood.jpg

Gennemtørt træ har en stor opdrift. Derfor ser man, hos dyrehandlere, nogle gange rødder med store vægte påsat i enden. Dog vil træ der er nedsunket længe nok, blive mættet med vand og forblive nede. Denne proces kan tage rimelig lang tid, og hvis træet er oven vande for længe, vil det tørre og behøve at blive gennemmættet igen.

Træ indeholder også garvesyre. Garvesyre vil gøre dit vand brunt og surt. Dog er dette ikke nødvendigvis en dårlig ting, da nogle fisk og planter er vant til at leve i tropiske floder og moser (hvor træ ofte falder ned i floden), det kan dog være ubehageligt at se på og lugte til (lige som en mose) naturligvis.

Endelig er træ et materiale der i længden vil rådne i vand. Forskellige typer træ rådner i forskellig hastighed, og generelt siger man at, jo hårdere træ, jo længere tid tager forrådnelsen, og jo mere sikkert er det at bruge i akvariet. Det hårdeste træ kan holde i hundredvis af år under vand (såsom eg), mens blødere træ kan begynde at rådne efter kun et par år. Du burde være på den sikre side, så længe du ikke vælger det blødeste træ, men tænk over det og vælg ikke et stykke træ der allerede er begyndt at rådne, gør du dette vil du opleve mange problemer, der ikke forsvinder før du fjerner det pågældende træ igen.

Alle disse ting kan man styre uden om, hvis du tager drivtømmeret direkte fra en sø eller flod. Hvis roden er tung, er chancen god for at den har ligt i vandet i lang tid, og de fleste problemer burde være væk allerede. Alt du behøver nu, er at sterilisere det ved at koge det.

Kan du ikke få dit træ direkte fra en sø eller flod, er her nogle tips og metoder til at gøre træet sikkert for dit akvarium.

 

  • Vælg hårdt træ. Vælg ikke fyr, ceder eller elm! Derudover, vejrbidt og unikt træ ser bedre ud i et scape end en klump træ.
  • Vask al skidt og bark af dit træ
  • Kog dit træ 2 til 3 timer. Det vil øge hastigheden hvormed træet bliver mættet og garvesyren kommer ud. Det vil også sterilisere træet og forebygge uønskede gæster fra at lave ravage i dit akvarium. Dette er selvfølgelig sværere, jo større roden er, men har du muligheden, er det meget anbefalelsesværdigt.
  • Læg dit træ i blød i en beholder med vand omkring en uge før du bruger det i dit akvarium, ved at bløde det op, vander du garvesyren ud. Det vil også hjælpe med at mætte træet, så det ikke flyder ovenpå. Det vil måske være nødvendigt at lægge et par sten på eller noget andet tungt for at holde træet nedsunket. Vandet vil blive farvet lyst brunt efterhånden som garvesyren kommer ud.
  • Når dit træ synker naturligt, så skyl det og det er klar til at komme i akvariet. Hvis det stadigt ikke synker efter en uge, så fortsæt med at have det nedsænket i vand. Tiden varierer alt efter træets tæthed og hvor stort stykket af træ er.



Nyd dine nye Rødder i akvariet!